Kom godt i gang med at træne – 10 simple råd

Få 10 simple råd til at komme i gang med at træne. Når først du har fat i rutinen, vil du ikke undvære din træning. Kom hurtigt i gang her.

Kom godt i gang med at træne – 10 simple råd

Det sværeste ved at komme godt i gang med at træne er faktisk at komme i gang. Når først du har fat i rutinen, vil du ikke undvære din træning.

Du kan “overstå” den på 30 minutter mellem andre gøremål, eller du kan klø på lige så længe, du har lyst.

For at komme godt i gang med at træne, anbefaler vi dig at følge 10 simple råd for at opnå langvarig succes.

1. Kend din krop

Inden du snører træningsskoene og giver los i fitnesscentret, er der helt grundlæggende en, du bør lytte til – din krop. Det handler ikke kun om at træne hårdt for at opnå resultater. For at komme godt i gang med at træne er det en fordel at kende sin krop og træne klogt.

Du kan begynde med at drage inspiration fra internettet, hvor eksterne kilder klæder dig på med nyttig information om kroppens udholdenhed, muskelgrupper og velvære. Miks det med din egen indsigt, som du opnår ved at eksperimentere under træningen.

Du vil hurtigt kunne opdage, hvad der fungerer og ikke fungerer for dig ved at lytte til, hvad din krop fortæller dig undervejs. På den måde kan du komme kedelige trænings- og overbelastningsskader i forkøbet.

Jo bedre du kender din krop, jo nemmere er det at komme frem til en holdbar rytme for din træning, der giver en sundere og stærkere krop.

2. Gør det til en livsstil frem for en kur

Især i januar og februar måned har vi tendens til at hoppe med på den ene og den anden quickfix slankekur. Det holder ikke i længden. Gør dig selv den tjeneste, at gøre din træning til en livsstil frem for en uholdbar kur.

Ja, det kræver vedholdenhed, slid og sur pligt i de første uger, men kommer du godt i gang med at træne, vil du slet ikke drømme om at undvære din nye aktive livsstil.

Hemmeligheden til at gøre træningen til en livsstil er at planlægge den optimalt i forhold til dine andre gøremål og begivenheder. Læg din træning på den tid af dagen, hvor det giver mest mening for dig, og hvor den kommer mindst i vejen for andre aktiviteter

3. Sæt mål for din træning

For at holde motivationen oppe efter de første entusiastiske uger kan du sætte dig nogle mål for din træning. Hvad vil du opnå? Store muskler? God kondition? God samvittighed, så du kan nyde en fredagsøl og en plade chokolade?

Det vigtigste ved det mål du sætter er, at det er målbart. Gør dit mål så konkret som muligt, så du undervejs i din træning kan holde øje med, hvordan det går med at opfylde målet. Når du har nået målet, sætter du bare et nyt.

4. Vær tro mod dig selv

Der er ingen grund til at starte din træning med at sætte urealistiske forventninger og mål om, hvad der kan lade sig gøre med din træning i forhold til din øvrige hverdag.

Du kommer længst ved at være realistisk. Start med at forventningsafstemme med dig selv. Tænk over, hvor meget og hvordan det er muligt for dig at træne, og sæt i gang derfra.

5. Find en træningspartner

Selv om du dyrker en individuel sport, kan det være fedt at gøre det sammen med nogen. Du kan finde en træningspartner, som du træner med hver gang. Men efter som I begge sikkert har en pakket kalender kan det være en god idé at snakke om, hvordan I vil være træningspartnere.

Skal I absolut træne sammen hver gang, eller kan det være helt fint at træne hver for sig og blot finde en måde hvorpå I kan motivere hinanden? Uanset hvad, er en træningspartner et godt middel til at komme godt i gang med at træne.

6. Beløn dig selv

Du behøver ikke vente til, du er helt i mål med at belønne dig selv for den gode og vedvarende indsats, du lægger i træningscentret eller i hjemmetræningen.

Beløn dig selv for de små succeser, så bliver det sjovere at træne. Selvfølgelig skal der være et kæmpe guldæg for enden, når du når dit store mål for træningen, men de små Kinderæg på vejen er med til at øge din motivation og holde dig til ilden.

7. Gør det du kan lide

Det er ikke fedt at træne, hvis du mest af alt gør det af pligt.

Der findes et hav af træningsøvelser, som du kan lave både i fitnesscentret og hjemme på stuegulvet. Find frem til de øvelser, du bedst kan lide. Det behøver ikke være en videnskab at træne effektivt. Hvis du er mest fan af at stå på løbebåndet, så er det dér du skal være det meste af tiden. Husk det er lysten og forventningerne, der driver værket.

8. Hav tålmodighed

Rom blev ikke bygget på en dag. Det gør din krop heller ikke. Det er forskelligt fra krop til krop, hvor hurtigt man kan se resultater af træningsindsatsen, men fortvivl ikke. Selvom du ikke kan se nogle synderlige resultater ved at kaste et blik i spejlet, vil du med garanti kunne mærke en forskel, og med tiden vil du også kunne se den. Det ér alt andet lige vigtigst, at du kan mærke forskellen, både når det gælder livsglæde og kroppens sundhed.

9. Vælg de rette træningssko

Når du vil godt i gang med at træne, skal du gøre dig selv den tjeneste at investere i dine træningssko. Du har brug for den bedste støtte og fleksibilitet, når du skal finde fodfæste som nybegynder. Som sportsvirksomhed ved vi alt, der er værd at vide om gode træningssko, og den viden deler vi hellere end gerne med dig. Først og fremmest kan du gå ud fra tre ting. Dine træningssko skal:

  • Være lette så du nemt kan flytte fødderne

  • Være fleksible så du ubesværet kan bevæge fødderne i alle retninger

  • Give støtte så du står fast og føler dig tryg

10. Føl dig godt tilpas i dit træningstøj

Uanset hvad, gør det en forskel, at du føler dig smart og godt tilpas i dit træningstøj. Der findes et utal af forskellige modeller, når det gælder underdele og overdele. Forkæl dig selv og øg din træningsmotivation ved at vælge noget træningstøj, du synes er smart og komfortabelt.

Hos SPORT 24 er vi eksperter i træningstøj, og vi tilbyder dig et kæmpe udvalg af fede styles. Klæd dig på fra top til tå i kvalitet og god stil. Det booster din selvsikkerhed og giver dig en god start på træningen.

Du kan se vores udvalg af træningstøj på webshoppen eller i din SPORT 24 butik.

Vi håber, at du med disse 10 råd føler dig godt klædt på til at komme godt i gang med at træne, og vi hepper på dig hele vejen!

Altid gode priser, hurtig levering og 365 dages fuld returret

Hos SPORT 24 har vi noget for hele familien. Se vores store udvalg