New Balance test og review af 1080V13

Se videoen herunder, hvor vores løbeekspert Jacob præsenterer 3 kæmpe opdateringer på New Balance Fresh Foam X 1080 V13 ift. dens forgænger V12.

New Balance test og review af 1080V13

Vi har sendt vores erfarne testløber Heidi afsted på løbetur med et par NB Fresh Foam X 1080 V13 på fødderne. Læs hendes anmeldelse af New Balances nye populære neutrale løbesko herunder.

Heidi:

Wauw!! Sikke en optimering af New Balance Freshfoamx 1080 V13.

Der er sket en del i forhold til de 2 tidligere modeller, som jeg også har været med til at teste. Denne model, føler jeg, er endnu mere stødabsorberende og har højere returenergi - en virkelig lækker blød sko - uden at være for blød ... ja, det er næsten som at løbe på skumfiduser.

Et fedt design, som laves i flere flotte farver … Den er stadig lavet med en strækbar mesh overdel, som sidder fantastisk godt på foden og samtidig er meget støttende og åndbar. Løbeskoen har også fået en meget støttende hælkappe denne gang og er blevet lidt lettere. Pasform er spot on – man mærker virkelig den høje komfort med det samme, man får den på foden. Dejligt med en løbesko man bare kan hoppe i, uden den skal løbes til først.

En lækker neutral mængdesko, der både er god til de korte ture med fart og længere distancer. Jeg har fået løbet 95 km i dem de sidste 14 dage – 10 ture hvor den længste har været på 15 km. Jeg løber mest på asfalt. Der er den super, og man mærker virkelig den gode stødabsorbering skummet giver.

Jeg er blæst bagover af New Balance FreshfoamX 1080v13 – den er klart blevet min nye favorit løbesko. Kan ikke andet end anbefale, man prøver den!

Lad dig ’blæse bagover’ af den nye NB Fresh Foam X 1080 V13 ligesom Heidi. Måske din nye favorit løbesko? Vi er i hvert fald begejstrede.

Altid gode priser, hurtig levering og 365 dages fuld returret

Hos SPORT 24 har vi noget for hele familien. Se vores store udvalg