Egebjerg IF: Succes med at få unge ind i sport

Glæden ved sport starter allerede, når børn er helt små, hvor den primære årsag til, at de kommer i en idræts- og sportsforening er, at de søger leg og sport.

Egebjerg IF: Succes med at få unge ind i sport

I sommeren 2023 fejrede Egebjerg IF, EIF, sit 90-års jubilæum med manér. Det skete i forbindelse med den årlige byfest, hvor flere hundrede Egebjergensere mødte op til fællesspisning af helstegt pattegris og rigeligt med kold øl på hanerne.

Det skortede ikke på underholdningen til hele familien, da de festglade borgere i Egebjerg deltog i fx amerikansk lotteri, så fodboldkamp med Old Boys-landsholdet og heppede på de lokale håndboldopgør, mens de mindste kunne boltre sig i de store hoppeborge.

Hos SPORT 24 er vi naturligvis meget begejstrede for at få lov at arbejde sammen med EIF, der i så høj grad formår at engagere lokalsamfundets sportsentusiaster.

Årets Ildsjæl 2024 i Horsens Kommune slår sine folder i Egebjerg IF

Byfesten i den danske højsommer strakte sig over 3 dage, hvor frivillige i Egebjerg IF stod for at få det hele stablet på benene. I spidsen for arrangementet stod blandt andre Jesper Degnebolig Rasmussen, som netop i februar 2024 blev hædret med den fine og velfortjente pris som ”ÅRETS ILDSJÆL” af Horsens Kommune.

”Hele byens Jesper” gør nemlig en imponerende stor indsats for idrætsforeningen og bærer utallige hatte. Jesper engagerer sig fx med ildhu i fodboldstævner, ”pigeraketten”, at få indført pickleball i foreningen og i den daglig træning i badminton. Læg dertil, at han også er webmaster og medieansvarlig, så er det ikke svært at forstå, hvorfor han fortjener den betydningsfulde hæder.

Jesper er dog blot én af bemærkelsesværdigt mange kræfter, som Egebjerg IF har takket være den utrættelige indsats, som foreningens entusiaster gør for at tiltrække nye, unge frivillige. Jesper fortæller blandt andet, at EIF hvert år afholder ”en frivilligfest for foreningens frivillige. Her inviterer vi mand/kone med, da de jo også investerer tid, når partneren er væk.”

EIF får de unge ind i sporten

Lektier, venner, fester, kærester, fritidsjob og andre hobbyer er blot nogle af de aktiviteter, der kæmper om de unges opmærksomhed. Tid til sport er således kun én af de brikker, der skal pusle sammen. Og brikken skal passe ind i de unge menneskers liv, hvis man skal have succes med at fastholde deres sportsinteresse.

EIF er en af de klubber, som gør en stor indsats for at fastholde de unge i sporten og har positive erfaringer med at knække frafaldskurven; ”Vi arbejder på at vedholde "den svære" gruppe af teenagere. Vi er blevet dygtige til det i håndbold. Vi dyrker også at involvere vores lokale unge mennesker. Vi har en stor gruppe af unge-trænere, der bidrager til børne- og ungdomshold.”

Glæden ved sport starter allerede, når børn er helt små, hvor den primære årsag til, at de kommer i en idræts- og sportsforening er, at de søger leg og sport. Barnets idrætsforening er en afgørende arena til at lære at fejle, tage ansvar, have det sjovt og kæmpe side om side med sine kammerater.

Dette er både et privilegium og et stort ansvar, som Egebjerg IF tager meget seriøst ved at involvere så mange unge som muligt.

Egebjerg IF kåret til årets forening

EIF er tidligere blevet kåret som årets forening i Østjylland i 2017 takket være deres brede repertoire af tilbud, samarbejdet med Egebjerg Skole, deres evne til at involvere lokale unge, byfesten, deres (dengang) nye blå spilletøj og ikke mindst de mange frivillige hænder.

En velfortjent pris til en aktiv idrætsforening med 1240 medlemmer – og det er altså i en by med 3.200 indbyggere. I Egebjerg IF’s værdi-statement får man en klar fornemmelse af en breddeklub, hvor alle kan være med:

”Vi løfter hinanden opad, så medlemmerne kan mærke styrken af at løfte i flok. Egebjerg IF er et sted, hvor det skal være rart for alle at være. Klubbens eksistensgrundlag bygger på frivilligt arbejde, og alle med en tilknytning til klubben, skal derfor føle sig som en del af den og må gerne se sig selv som en ressource for klubben frem for bare at være en bruger.”

Hos EIF kommer bredde nemlig altid før elite.”Vi kan godt lide at vinde – men vi prioriterer spillet, at have det sjovt og det gode kammeratskab” er endnu et citat fra EIF’s værdier, der sætter rammerne for en breddeklub med rum for enhver med lysten til at dyrke enten badminton, håndbold, fodbold, floorball, gymnastik eller det nyeste skud på EIF-stammen, pickleball, for at dyrke og styrke det lokale fællesskab.

Gratis træningsdragter og trænertrøjer i samarbejde med SPORT 24

”Vi har et fantastisk samarbejde med SPORT 24.” Sådan fortæller Jesper om samarbejdet med SPORT 24, som siden 2018 har sikret klubtøj, trænertøj, spilletøj og udstyr.

Egebjerg IF’s tøjkoncept – gennem SPORT 24 – er netop ifølge Jesper noget af det, der gør foreningen attraktiv. Alle medlemmer i fodbold, håndbold og badminton får fx medlemstøj, som en del af kontingentet.

Desuden får deres trænere gratis træningsdragt og trænertrøje. Det samme gør alle de unge frivillige.

”Vi kan mærke, vi samarbejder med en velsmurt maskine, hvor der er styr på supply. Men også en fleksibel virksomhed, der kan slukke en brand, når vi har brug for det.”

Altid gode priser, hurtig levering og 365 dages fuld returret

Hos SPORT 24 har vi noget for hele familien. Se vores store udvalg