Foam Roller – din bedste træningsbuddy

Se med, når vores faste træningsekspert Julie Bruun viser, hvordan en Foam Roller kan udfordre din styrke, stabilitet, balance og løsne op i dine muskler.

Foam Roller – din bedste træningsbuddy

De fleste der stifter bekendtskab med en Foam Roller lægger den aldrig fra sig igen.

Hvorfor så det?

En Foam Roller er et superalsidigt og nyttigt træningsredskab, som du kan bruge til både afspænding og styrketræning.

Kunne du tænke dig at se, hvordan du bruger den til de to træningsformer?

Så læs med her og giv dig selv 12 minutter til at se videoen nedenfor med vores faste træningsekspert Julie Bruun, som viser, hvordan du med Foam Rolleren både kan udfordre din styrke, stabilitet, balance og core samt løsne op i dine muskler med en omgang selvmassage. 

Styrketræning: Sådan bruger du din Foam Roller

Hvis du ønsker at bruge rullen til styrke og balanceøvelser, kan du prøve en af disse. Se hvordan du udfører dem i videoen nederst i indlægget.

Lunges

Læg Foam Rolleren under det bagerste ben.Rul så tilbage med bagerste ben og træk det hjem igen. Det der er godt ved rullen i denne øvelse er, at den sætter krav til din balance, når du står med bagerste ben på den, da underlaget er bevægeligt.Det aktiverer en masse små muskler og sikrer, at du bruger hele musklens bevægebane.Det er en god idé, at du udfører øvelsen langsomt og kontrolleret, samt at du holder igen på tilbagevejen.

Core

Læg Foam Rolleren på langs og sæt dig oven på den med løftede ben. Fordi underlaget er ustabilt og lille, træner du både din balance og din kerne-stabilitet.

Planke

Sæt armene på Foam Rolleren og gå op i en klassisk planke. Planken bygger på samme princip som coreøvelsen, hvor kravet til balancen er stort, og hvor du skal spænde godt op i maven.

Diagonalløft

Sæt dine knæ på rullen, og gør dig igen klar på at udfordre din stabilitet, core og balance ved at løfte modsatte ben og arm på samme tid.

Generelt kan du lave mange styrkeøvelser med din Foam Roller. Fælles for de fleste er, at du forsøger at røre gulvet så lidt som muligt, og i stedet forbliver på din Foam Roller. 

Afspænding: Sådan bruger du din Foam Roller

Ud over styrkedelen er en Foam Roller et eminent redskab at afslutte din træning med.

Den kan nemlig bruges til en slags selvmassage, hvor du løsner op i kroppens spændte muskler.

Med en Foam Roller slipper du altså for at bruge en formue hos en massør samt at kigge forgæves med store hundeøjne på din kæreste hver aften.

Det er nemt at bruge Foam Rolleren.

Du lægger dig blot ovenpå rullen med al din vægt, der hvor du ønsker massage, og så ruller du ellers frem og tilbage.

Du kan fx give baglåret, forlåret, læggen, ballen og ryggen en tur – se hvordan i videoen nederst.

Afspændings øvelser med Foam rolleren virker afslappende og udspændende på din muskulatur, da de er med til at øge blodcirkulationen og fjerne affaldsstoffer i musklerne.

Øvelserne egner sig derfor godt til spændinger, smerter, hævelser og i nogle tilfælde skader.

Har du en skade, så forhør dig helst hos din læge, fysioterapeut eller osteopat, inden du begynder at rulle, så du ikke forværrer omfanget af skaden.

Ud over at afspændingsøvelserne giver dyb massage, stiller det også krav til dine skuldre og mave, da du skal holde din vægt over rullen. 

Har du endnu ikke fået anskaffet dig en Foam Roller, så kan du finde en lige her på SPORT24.DK eller hos din nærmeste SPORT 24 butik.

Rigtig god fornøjelse med træningen.

Altid gode priser, hurtig levering og 365 dages fuld returret

Hos SPORT 24 har vi noget for hele familien. Se vores store udvalg